| Så er Rute opmålingen forbedret med en HENT og GEMME funktion. Imens familien sad og så julefilm har teamet bag BikeLog.dk programmeret en gem og hente funktion til ruterne. Det betyder at du kan sidde og tegne din yndlingsrute eller dit cykelløb, for derefter at gemme ruten og så er den tilgængelig for alle, hvis du vælger det. Teamet bag BikeLog.dk håber at især mange motionsklubber ser dette som en god mulighed for at give en god information til de deltagere der skal være med i diverse træninger eller løb. Du kan linke til din yndlingsrute ved at hente den frem og så kopiere den url der står i din browser linje. Du har også mulighed for at printe og snart vil du direkte kunne downloade gpx eller kml data til din cykelcomputer. Nu glæder vi os til at se en masse dejlige ruter, som så skal prøves når det bliver forår. Teamet bag BikeLog.dk ønsker dig og dine et godt og lykkebringende nytår God fornøjelse Hjalmar BikeLog.dk
|